­

Jeg har lige haft besøg af TDC, så nu har jeg fået bredbånd med 58 Mbit upload og 12 Mbit download. Jeg har selv kontaktet YouSee’s kundeservice af flere omgange for at overbevise dem om, at vi faktisk har bredbånd i vores område.  Den ”store” projektleder Christian fra YouSee har flere gange lovet mig, at han har 3 personer, som ringer ud til os alle sammen. Jeg har dog endnu ikke truffet nogen, som er blevet kontaktet af YouSee. Det er min anbefaling at I selv kontakter YouSee og bestiller de produkter I måtte være interesserede i. Hvis YouSee’s kundeservice påstår at de ikke kan levere i vores område, så må I gerne bruge min adresse, Harløsevej 215C, som reference.

 

Da jeg i går havde besøg af TDC teknikeren gik vi sammen ned til den nye central ved vandværket. Jeg kan bekræfte at centralen virker ganske udmærket – der er strøm på. Jeg kunne også konstatere at  de gamle ledninger kommer op i den ene side af skabet og disse er koblet op til vores telefonledninger, som løber ind i vores huse. I højre side sidder så den nye DSLAM (digital subscriber line access multiplexer). Teknikeren tog ”mit” telefonkabel, koblede det fra de gamle ledninger til Melby og satte dem over på DSLAM’en. Jeg kunne se, at jeg var nummer 8 som blev koblet over.

Så hvis man ingen ting foretager sig, så er alt ved det gamle…… man skal foretage en bestilling hos YouSee for at blive koblet over. Det er min opfattelse er det også er gældende, hvis man er kunde hos YouSee.

Så ring til YouSee kundeservice på telefon 7070 4040, eller tag ned butikken i Slotsarkaderne.

Jeg tror at vi i Ny Harløse og Gl. Harløse kan forvente omkring 50 Mbit. Dette skulle være mere end rigeligt til at dække en families behov. Selv 25 Mbit skulle være tilstrækkeligt til en familie med børn der spiller og forælder der streamer TV og film.

Har I nogle spørgsmål må I gerne ringe til mig på 4017 7563 eller kigge forbi. I kan også bruge facebook, lokalrådet har en gruppe. https://www.facebook.com/search/top/?q=harl%C3%B8se%20lokalr%C3%A5d

Søren Kodal

Kontakt os

Det nemeste er at du skriver til os på harlose@harlose.dk

Du kan finde kontaktoplysninger på de enkelte medlemmer i menue under lokalråde, bestyrelsen

Vejret

Statestik

Brugere
3
Artikler
48
Antal visninger af artikler
119241

 

­