Vidste du.....
- Detaljer
Vidste du, at der er en park i Ny Harløse? Vidste du at der er 3 bore-bænke-sæt i parken. Her kan man sidde i fred og nyde den Danske sommer.
Vores park er en fælles park for alle borger. Jorden ejes af vandværket og vandværket er vi alle en del af. En stor del af parken er en næste flad boldbane med 2 faste mål. Alle er velkommen til at bruge parken til det man nu bruger parker til. I skal bare huske at rydde op efter jer.
En park skal plejes og det tager tid og kræfter – så hvis der er nogle som vil hjælpe mig med, at holde parken skal I være hjertelig velkommen. Jeg kunne rigtig godt bruge hjælp til at slå græsset, både boldbanen og stierne. Skulle man have nogle blomster til overes, så er de også velkommen.
Vi har ingen fælles plæneklipper, så den skal du selv tage med. Benzin har vi heller ikke noget af.
Vi skal bare huske at vandværket har købt grunden for at beskytte vores grundvand, så der må hverken gødes eller sprøjtes i parken.
Søren Kodal
Formand Harløse lokalråd
Fællesspisning aflyst 30. april 2019
- Detaljer
Grundet John's sygdom aflyse John og Bodil fællesspisningen tirsdag d. 30. april. Det efterfølgende ordinære borgermøde vil blive afholdt kl 19, som planlagt.
Så er der bredbånd i byen
- Detaljer
Jeg har lige haft besøg af TDC, så nu har jeg fået bredbånd med 58 Mbit upload og 12 Mbit download. Jeg har selv kontaktet YouSee’s kundeservice af flere omgange for at overbevise dem om, at vi faktisk har bredbånd i vores område. Den ”store” projektleder Christian fra YouSee har flere gange lovet mig, at han har 3 personer, som ringer ud til os alle sammen. Jeg har dog endnu ikke truffet nogen, som er blevet kontaktet af YouSee. Det er min anbefaling at I selv kontakter YouSee og bestiller de produkter I måtte være interesserede i. Hvis YouSee’s kundeservice påstår at de ikke kan levere i vores område, så må I gerne bruge min adresse, Harløsevej 215C, som reference.
Ny gangsti
- Detaljer
Oluf fra Tvedegaard har flyttet sit elektriske hegn 2 meter længere ind på sin mark. Dette har givet plads til en længe ønsket sti/passage fra Tvedsagervej til Nebbegårdsvej. Udstyret med gummistøvler kan man tage stien i anvendelse. For rigtig at kunne bruge passagen, skal stien det sidste stykke til Nebbegårdsvej etableres. Dette prøver lokalrådet at få gennemført i forbindelse med den kommende skovrejsning. Jeg tror jeg taler på alle borgers vegne, når jeg gerne vil udtrykke en stor tak til Oluf og hans familie for etableringen af denne sti.
Søren Kodal
Orientering fra YouSee - 18. maj
- Detaljer
Jeg fik endelig kontakt til YouSee i sidste uge og bad dem komme med en status. Her er hvad YouSee har skrevet ud til alle intersserede:
Kære Alle i projektet Harløse.
Da vi desværre ikke er kommet helt i mål som planlagt, den 01-05-2018 skriver jeg denne satus mail.
Vi har haft udfordringer med at grave forsyningskablet (fiberen) ned i de kolde måneder, hvilket har betydet at projektet har været udskudt en måned. Det beklager vi meget.
Seneste udmelding fra vores projket center siger at centralen er op at køre 01-06-2018 og at vi derfra kan koble jeres husstande på en hurtigere netforbindelse.
Jeg vil give en status mere når vi kommer tæt på den 01-06-2018, for at anvise hvordan og hvorledes man kan koble sig på den nye central.
God pinse.
Mvh.
Christian Mads Nielsen